Livet som undtagelsestilstand

Overlevelsesstrategier, fremmedgørelse og stress
set i lyset af styringsstrategier
i interpersonelle og samfundsmæssige relationer

Livslang læring eller livslang tilpasning
Vi er alle, afhængig af vore opvækstvilkår, i større eller mindre grad præget af dette opdragelses syn. Det voksne menneskes modningsproces er et gradviset opgør med og aflæring af barndommens prægninger og de fordrejede, tillærte selv- og omverdensbilleder og fremmedgørelsen fra sig selv. Herved får vi en ny chance for at lære os selv at kende og i løbet af voksenalderens modningsproces at genetablere kontakten med det tabte land i os selv: vor egen væren, vore kvaliteter og eksistentielle værdier.
   Kendetegnende for det modne, voksne menneske er da muligheden for i stadig større grad at stå ved sig selv og være selvberoende. Oplevelsen af autentisk selvværd og identitet beror således på en progressiv selvrealiseringsproces, hvorved personens unikke potentialer og kvaliteter modnes og udfolder sig i en gensidigt berigende udveksling med den sociale, uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige sammenhæng, som personen befinder sig i. Det er i denne sammenhæng, at man kan tillade sig at anvende et så forpligtende begreb som livslang læring.
   Den livslange læring forudsætter således, at man tager hele mennesket i ed, og at uddannelsessystemet, arbejdspladsen, og det sociale system erkender, at selvudvikling og selvrealisering foregår på personens egne præmisser og med det formål at give personen de bedste muligheder for at modnes til at være det menneske, det har potentiale og kapacitet til at være.
   Ser man på selvudvikling og selvrealisering i den betydning og kontekst, hvori det anvendes i dag, nemlig indenfor uddannelsesområdet og virksomhedsledelse, er det åbenlyst, at der er sket en betydningsglidning i forståelsen og anvendelsen af disse begreber. De er således tilpasset til en lærings- og management forståelse, der tager udgangspunkt i den enkeltes identificering som samfundsborger / medarbejder og ikke som et menneske i sin egen ret. Selvudvikling underordnes herved samfundets/erhvervslivets behov, hvorved den enkelte til gengæld for at udvikle sin selvforståelse og potentialer på en måde, så det tjener overordnede samfundsrettede / erhvervsrettede formål, får accept og bliver belønnet herfor. Selvudvikling kommer herved til at foregå på præmisser, der ligesom indlæring af viden og tilegnelsen af færdigheder tjener specifikke, ude fra opstillede formål, som antages at gavne samfundet. I og med at samfundet har magt og midler til at sanktionere borgenes selvrealisering, vil det også være i den enkeltes egeninteresse, at denne forløber således som samfundet vil det.

Det ændrede indhold af selvudviklingsbegrebet medfører således:
1. at formålet med selvudvikling lægges uden for personen selv,
2. at selvudviklingsbegrebet defineres således, at det stemmer overens med de herskende samfundsøkonomiske behov, f.eks. for effektive og produktive medarbejdere,
3. at selvudvikling bliver fusioneret med indlæring af viden, færdighedstilegnelse og såkaldt kompetanceudvikling i et overordnet og generaliseret begreb: livslang læring,
4. at der til selvudvikling knyttes et sanktionssystem med belønning og straf. Hermed gøres det begribeligt, at det er i den enkeltes egeninteresse - fra vuggestuealderen og skolen og op i de faglige og de videregående uddannelser og efteruddannelser - at tage ansvar for egen livslange læring på en sådan måde, at den tilgodeser samfundets behov og standarter,
5. at resultatet af selvudvikling, sammen med de andre parametre under læringsbegrebet, reduceres til at være kvantificerbare præstationer, der kan standardiseres og opstilles f.eks. i personlighedsprofiler, ressourceprofiler og kompetenceprofiler,
6. at selvudvikling kan gøres til genstand for løbende evaluering,
7. at selvudvikling gøres til en opgave, som den enkelte kontraktligt forpligter sig til løbende at arbejde på og forbedre.

Selvudviklingsbegrebet har således undergået en forandring fra at være den enkeltes eget frie projekt i realiseringen og modningen af sig selv som menneske og som ansvarligt medlem af sin sociale sammenhæng, til at blive samfundets projekt for den enkelte. I takt med at dette projekt I stigende grad styres af økonomiske interesser er selvudviklingsbegrebet blevet underlagt disse, samtidig med at borgerne/medarbejderne forpligter sig til at opfylde de fra centralt hold definerede normer og standardiserede krav til realiseringen af sig selv.
   Den såkaldte individualisering og understregningen af den enkeltes ansvar og frihed til at forme sin egen tilværelse og udvikling, forekommer herved at være af samme værdi, som det ansvar den enkelte passager har til frit at møblere rundt med dækstolene ombord på Titanic.
   Denne omdannelse og anvendelse af selvudviklingsbegrebet rummer en fare for en totalisering af samfundets relation til den enkelte borger, idet der åbnes mulighed for en holdningsbearbejdelse, standardisering og styring af mennesker. Der kan herved ske en underminering af den enkeltes kontakt med sit naturlige udviklingspotentiale og de kvaliteter, som er fundamentet for dannelsen af en autentisk identitetsoplevelse og en sund personlig, social og faglig, erhvervsrettet udvikling.

Når jeg indledningsvist understregede betydningen af kendskabet til menneskers naturlige udviklingsproces og selvrealisering fra barndommen og op i voksenalderen, er det fordi manglende viden og respekt herfor, som vist kan forårsage en lang række utilsigtede forstyrrelser i personlighedsdannelsen.
   Den nuværende samfundsmæssiggørelse af selvudvikling/og selvrealiseringsbegrebet med tilhørende styrings- sanktionsmekanismer, der sikrer at den enkeltes udvikling og læring underordnes samfundets normer og krav, kan i værste fald bane vej for en livslang invaderende, underminerende og fremmedgørende holdningsbearbejdelse og tilpasning. Herved tvinges mennesker til at leve i en fysisk og psykisk undtagelsestilstand, hvor overlevelsesstrategier erstatter en naturlig tilstedeværen i livet.
   Den ufleksible personlighedsstruktur og de fordrejede selv- og omverdensopfattelser fra barndommen får herved ikke mulighed for at opløses og transformeres ind i det voksne, modne menneskes frie personlighedsudvikling med en adækvat identitets- og selvværdsoplevelse. Tværtimod cementeres udviklingsforstyrrelserne med det resultat, at stressbelastning og fremmedgørelse rammer flere og flere mennesker, så de udvikler fysiske og psykiske ubalancer og sygdom. Alvorlige belastningsreaktioner og stressrelaterede sygdomme er i disse år i voldsom stigning og forårsager forekomsten af et stigende antal folkesygdomme.

Udgivelser / forfatterskab