Livet som undtagelsestilstand

Overlevelsesstrategier, fremmedgørelse og stress
set i lyset af styringsstrategier
i interpersonelle og samfundsmæssige relationer

Stressbelastninger af 3.grad
Den nye ledelsesstil og moderne management, som vinder indpas i stadig flere områder af samfundet, har sat målbarheden og kvantificeringen af mennesker og deres kapacitet i system. Hermed er der åbnet mulighed for at mennesker og deres ressourcer gøres målbare på linje med de produkter, de skaber. Mennesker vurderes herved ikke blot ud fra deres præstationer, de er, hvad de præsterer.
   Stressbelastninger af 3. grad har at gøre med den underminering af mennesker der sker, når de fremmedgøres ved i stigende omfang at blive vurderet for deres præstationer og udførelsen af specifikke færdigheder og såkaldte kompetencer, og ikke for hvem de er, eller for det brede spektrum af ressourcer og kvaliteter, de faktisk rummer.
   Den stadig mere udbredte kvantificering af mennesker foregår ud fra antagelsen om, at det er muligt og ønskeligt ud fra nogle i forvejen fastlagte parametre og dertil svarende kvantitative målemetoder at skabe et standardiseret billede eller profil af det enkelte menneske. Hensigten med kvantificeringen er at skabe et forenklet billede af den enkelte borger/elev, der således får en identitet, som de relevante myndigheder kan forholde sig til, og som bliver personens eget "mål", for hvem han eller hun er. Disse kvantitative opgørelser og vurderinger er med andre ord identitetsskabende.
   Den kvantificerende evaluering af præstationer forekommer på vore private og offentlige arbejdspladser. Der er i løbet af de sidste år sket en udvikling og udbredelse af brugen af evaluerings- og målemetoder, der løbende viser om medarbejderen udviser en tilstrækkelig effektivitet og lever op til produktionsmålene i virksomheden. Dette er på sin side afgørende for lønfastsættelsen, og i sidste instans for, om en medarbejder kan beholde sit job. Det er med andre ord med sit arbejdsliv som indsats, at en medarbejder dagligt skal bevise, at han eller hun kan betale sig for virksomheden, og hente sin løn hjem i form af øget omsætning eller opnåelse af produktionsmål.¹
   Opstillingen af de såkaldte ressource- , kompetence- eller personlighedsprofiler går tættere på personen og på træk ved personligheden. Udgangspunktet er en kvantificerende evaluering af f.eks. en persons færdigheder, personlighedstræk og kvalifikationer. Profilerne opstilles på baggrund at tests, der f.eks. måler om en person er meget, middel eller lidt af de i forvejen opstillede parametre, som anses for relevante i en given undervisnings- eller arbejdssammenhæng.
   Uanset om man er ung eller gammel, veluddannet eller uuddannet, vil det i længden være undergravende og fremmedgørende, når man i stadig højere grad bliver udsat for at blive set og identificeret som en profil, der er opstillet ud fra et bestemt formål. Helt fatalt bliver det, hvis en person fejlevalueres, og enten frivilligt og autoritetstro underordner sig, eller bliver tvunget til at tage evalueringen til sig, for at undgå udstødelse på sin arbejdsplads eller uddannelse.
   Eks.: En kvindelig sælger (27 år), der i kraft af høj arbejdsindsats og gode evner i flere år havde haft en ledende stilling i en stor forretningskæde. På kurser i Human Ressource afdelingen og ved de løbende evalueringer fik hun tillagt personlighedstræk, som hun på ingen måde kunne forbinde sig med. I begyndelse forsøgte hun at stille spørgsmålstegn ved vurderingen af hende, men blev på forskellig vis intimideret – hendes modstand tydede netop på, at de havde ret, etc. - og "gjort mør" af HR – lederne og kollegerne i forening. Ved behandlingens begyndelse var hun i en forfærdelig angstfuld og kaotisk tilstand med følelsen af, at hendes personlighed var i opløsning. Hun var i risiko for at udvikle et psykotisk sammenbrud.

Den underminering der sker af mennesker, når de forvandles til profiler resulterer især hos de unge i en fremmedgørelse, der i nogle sammenhænge har slående træk tilfælles med den narcissistiske personlighedsforstyrrelse: oplevelse af indre tomhed og meningsløshed, perioder af dyb selvutilstrækkelighed veksler med storheds forestillinger om succes og berømmelse, mistillid til sig selv og til omverdenen, afhængighed af feed back og spejling udefra, manglende indføling og interesse for andre, og uafladelig kredsen om sig selv og forsøg på at skabe og leve op til (selv)billeder som erstatning for en identitetsfølelse baseret på en indre oplevelse. Og følelsen af indre tomhed giver rastløshed, der søges udløst ved at være i gang hele tiden, og få oplevelser (deltage i events) der kan give en slags erstatningsfølelse af at være nogen og noget, af at være i live.
   Eks.: Kvinde, 29 år, succesfuld sælger på 10. år indenfor I.T. branchen. Hun er på arbejdet udsat for et konstant krav om opnåelse af stadigt stigende produktions mål (salg), som hun hver dag læser sig til på sin computer, samtidig med at arbejdsleder kører et konstant pres, for at få hende til at ligge i toppen – og derved få kolleger til at konkurrere med hende, så ydelsen hele tiden sættes i vejret. Har ved henvendelsen udviklet angst for ikke at kunne overgå sig selv, og tør ikke gå på arbejde. Får black out hos kunder og lider af en lang række belastningsreaktioner.
   Herudover klager hun over manglende evne til at knytte varige og dybe kontakter til andre mennesker, hvilket er meget sorgfuldt for hende. Især er hun mistroisk over for mandlige partneres motiv for at være sammen med hende. Er bange for, at de – lige som hun selv – har lært at anlægge en maske og en livsstil i overensstemmelse med den krævede arbejdsprofil, hvor det gælder om at føre sig frem med det formål, at lokke andre til at købe "varen" og selv score profitten. Vel vidende at "varen" ikke altid opfylder kundens behov og langt fra altid lever op til sælgerens lovprisninger.

Evaluering der finder udtryk i "profiler", finder i stigende omfang anvendelse også indenfor undervisningssystemet og i socialforvaltninger.
   I det følgende eksempel beskriver jeg resultatet af evalueringen af en persons arbejdsevne og sociale kompetencer i en ressourceprofil til brug ved udfærdigelsen af handleplan efter et længere sygefravær. Forud for evalueringssamtalen på ca. 1 time var der indhentet særdeles fyldig psykologerklæring og lægeerklæring, udfærdiget på baggrund af ½ års intensiv stressrehabiliterings behandling. Såvel psykolog som læge redegjorde samstemmende for behandlingens progressivt vellykkede forløb og anbefalede, at kommunen fulgte borgerens eget forslag til en kommende revalidering.
   Eks.: En velbegavet industriel designer i 30.verne, der i 10 år har haft en ledelsesfunktion, herunder projektledelse og økonomistyring, i en stor dansk designvirksomhed, må efter flere år med ekstrem arbejdsbelastning lade sig sygemelde med alvorlige fysiske og psykiske symptomer på stresskollaps, herunder PTSD. Efter ½ års intensiv og vellykket stressrehabiliterings behandling bliver det klart, at den pågældende ikke kan genoptage sit hidtidige arbejde, hvorfor revalidering til et mindre stresset arbejdsområde kommer på tale. Der ansøges derpå om revalidering indenfor et område, vedkommende dels er interesseret i, dels på grund af sin tidligere arbejdserfaring har særdeles gode forudsætninger for at gennemføre og komme i arbejde i efter endt uddannelse.
   I den ressourceprofil, som sagsbehandleren udfærdiger, er personens diagnose en forvansket gengivelse af psykologerklæringen. Herved gives der et billede af en person, der i tilgift til stress symptomerne lider af alvorlige psykiske problemer. Desuden hævdes det, at klienten lider af psykiske problemer efter langt tids sygdom, underforstået, at det lange sygefravær har medført psykiske problemer. Endvidere vurderes klientens eget revalideringsønske som urealistisk, idet klientens fremtidige intellektuelle og sociale funktionsniveau vil være reduceret, således at klienten ikke fremover kan have et arbejde, der stiller store krav til hendes faglige og menneskelige kompetencer. Endelig vurderes det, at klientens (dårlige) psykiske tilstand gør det vanskeligt for denne at nyorientere sig, samt at det vil være vanskeligt for klienten at acceptere tiltag, der ikke er i overensstemmelse med dennes fremtidsperspektiv. På trods af at klienten på intet tidspunkt har haft problemer i medmenneskelige relationer på arbejdet og i sit velfungerende sociale netværk, tilmeldes denne et kursus på 8 uger for sygemeldte, så klientens mulighed for at klare at komme ud blandt andre igen kan afklares. Først herefter kan der tages stilling til revalidering.

Resultatet af evalueringen i ressourceprofilen er et skræmmende eksempel på, hvorledes en socialrådgiver bliver sat til at foretage vurderinger og skøn på et område, som han/hun ikke har mulighed for at udtale sig kvalificeret om.² Samtidig er der bemyndigelse til at se bort fra de eksperterklæringer, som sagsbehandleren selv har indkaldt til belysning af sagen.
   Det ligger snublende nært, at se den opstillede ressourceprofil som udtryk for kommunens behov for ud fra økonomiske hensyn at operere med forenklede og standardiserede opgørelser over - i dette tilfælde - en langtidssygemeldt borgers tilstand og muligheder, der muliggør anvisningen af det billigst mulige standard tiltag, der kan sende borgeren hurtigst muligt ud på arbejdsmarkedet. Og så i øvrigt springe op og falde ned på, at borgeren er blevet tilpasset en skabelon, der giver et helt fordrejet indtryk af personen, samt at der til dette formål er manipuleret med oplysningerne i ekspertudtalelserne, så billedet passer.
   Ressourceprofilen ramte klienten hårdt, og reaktiverede dennes oplevelse af angst selvutilstrækkelighed, modløshed, uoverkommelighedsfølelse og tristhed.
   Imidlertid er det nødvendigt at være opmærksom på, at det ikke blot er klienten, men også sagsbehandleren, der skal udføre et arbejde, vedkommende ikke er kvalificeret til, og som må give køb på sine faglige kvalifikationer, der betaler en høj pris.

_________________
¹ Se Tynell, Jesper: "Det er min egen skyld" - nyliberale styringsrationaler indenfor Human Ressource Management. Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 4. årg.,nr. 2, 2002.
² En psykolog, der fremkom med den beskrevne vurdering på det nævnte grundlag, kunne med stor sandsynlighed miste sin autorisation. Varig funktionsnedsættelse og personlighedsforandring – herunder af intellektuelle evner – kan tidligst påvise ca. 1 – 2 år efter PTSD, og forudsætter en omfattende og specialiseret testning, såvel af neurologiske, kognitive og emotionelle forhold hos personen.

Udgivelser / forfatterskab