Livet som undtagelsestilstand

Overlevelsesstrategier, fremmedgørelse og stress
set i lyset af styringsstrategier
i interpersonelle og samfundsmæssige relationer

Stressbelastninger af 1., 2. og 3. grad
I de følgende afsnit vil jeg se nærmere på nogle af de forhold, der indenfor de sidste år har forårsages stress sammenbrud og sygdom. På baggrund af mine kliniske erfaringer og arbejdserfaringer som supervisor på bl.a. socialforvaltninger og på institutioner har jeg opstillet 3 kategorier af stressbelastning under betegnelsen: stressbelastning af 1. 2. og 3. grad. De er karakteriseret dels ved deres årsag, dels ved de konsekvenser de har for de berørte.

Stressbelastninger af 1.grad
En lang række forhold er medvirkende til, at vi udsættes for stadigt større stressbelastninger i vort samfund i dag. Centralt i denne forbindelse er den samfundsøkonomiske væksttænkning, der dikterer uafbrudt vækst i produktion, udbytte og forbrug, angiveligt for at vi kan opretholde vor velfærd.
   Dette har medført en effektivisering af produktion af varer og ydelser inden for det private erhverv, social- og sundhedsområdet og på vore uddannelsesinstitutioner. De hyppige nedskæringer og strukturomlægninger, indlæring af nye arbejdsfunktioner sammen med udvidelsen af arbejdsområder og forøget arbejdsmængde for færre ansatte fører til det, jeg betegner som Stressbelastning af 1. grad.
   Den rammer medarbejdere, der er ekstremt overbebyrdede med arbejde, og som pligtopfyldende og ansvarsbevidst forsøger at udføre deres arbejde ud fra de kvalitetsnormer, som de er uddannet til og selv har erfaret er nødvendige for udøvelsen af deres arbejde, og som deres arbejdsbeskrivelse og undertiden også loven påbyder dem. Det er så at sige stressbelastning i sin rene form.
   Eks. ¹: Social og sundhedsassistenten, der ud over det arbejde, hun er ansat til, fik pålagt at lave vagtplaner og at være ansvarlig for medicinudlevering, og som i en periode fik pålagt 18 nattevagter i træk– undertiden i forlængelse af sin aftenvagt – derpå 1 fridag, og derefter igen 9 nattevagter i træk. Grund: ledelsen kan jo pålægge os det, - der var så mange sygemeldte og opsigelser, og hvis jeg ikke gjorde det, skulle en af de andre, der er lige så overbebyrdede, jo gøre det.
   Eks.: Den hospitalsansatte fysioterapeut, der som led i nedskæringer må påtage sig samme arbejde, som man i flere år var to om at udføre, og som på trods af talrige henvendelser til ledelsen om klare symptomer på alvorlig belastningsreaktion ikke får aflastning, men derimod bliver truet med fyring, hvis hun ikke kan klare arbejdspresset. Resultat: ½ års sygefravær på grund af udbrændthed.

Stressbelastning af 1. grad medfører, at et stigende antal mennesker oplever, at deres arbejdssituation og arbejdsmængde gør dem stressede, og at de i alvorlige tilfælde udvikler det, der kaldes stresskollaps og udbrændthed ².
   Stressbelastning af 1. grad vil også være et element i det, der i de efterfølgende afsnit bliver betegnet som stressbelastning af 2. og 3. grad.

_________________
¹ Eksemplerne stammer – når intet andet er anført - fra mit arbejde som privat praktiserende psykolog og som supervisor i social- og sundhedssektoren.
² Nogle symptomer i forbindelse med stresskollaps og udbrændthed, hvor PTSD (post traumatisk stress forstyrrelse optræder): Angst, depression, uro, hyperaktivitet veksler med handlingslammelse, kaotisk tankevirksomhed og episoder med mental black out, tanker der går i ring, hukommelsessvigt, koncentrationsbesvær, kronisk udmattelse og uoverkommelighedsfølelse, indre rysten, søvnforstyrrelser, mareridt, opgivenhed, selvbebrejdelser, trang til isolation, hypersensitivitet overfor lyde og andre mennesker, lav smerteterskel, kvalme og svimmelhed. Endvidere forskellige fysiske sygdomme.

Udgivelser / forfatterskab