Mennesket i produktudviklingens tidsalder
Bragt i Psyke & Logos, 2002, nr. 1
III. Livet som undtagelsessituation
Tidsaksen: fortid-nutid-fremtid har i vore dage fået et kolossalt eftertryk på fremtiden. Holdningen synes at være, at fortiden kan vi ikke bruge til noget. Nutiden er med sin uophørlige forgængelighed og rodløse, rastløse uro for vanskelig at have med at gøre som andet end forberedelse og springbræt til fremtiden, der til gengæld står i et forklarelsens lys af stadigt uprøvede muligheder og med løfter om grænseløs opfyldelse, der beror på besiddelsen af den helt nødvendige konkurrenceevne, som fører til vor tids ultimative mål: succes.
Prisen for at leve i bedraget om, at det er et uomgængeligt vilkår i vort samfundsøkonomiske system, at vi tvinges til at leve i en permanent undtagelsestilstand, hvor adrenalin og stresshormoner pumpes ud i kroppen, som om vi befinder os i en kronisk, livstruende situation, er ufattelig høj. Den tiltagende stress overbelastning og det stigende antal tilfælde af udbrændthed i alle samfundslag og på alle alderstrin er ikke blot en alvorlig trussel for liv og helbred, men også en krænkelse af mennesket. De symptomer, der opstår under alvorlig stressbelastning, er de samme som udvikles hos mennesker, der har været udsat for tortur eller for svært traumatiske hændelser. Symptombilledet opfylder således en lang række, undertiden alle kriterier for Post Traumatisk Stress Forstyrrelse (PTSD), og bør registreres som sådan og behandles i overensstemmelse hermed.
Nyere undersøgelser har vist, at stressoverbelastning f.eks. i forbindelse med forøget arbejdspres ikke blot afstedkommer blodpropper og hjertestop hos selv unge mennesker, men at det fører til overproduktion af stresshormonet cortisol, der bl.a. forårsager en skrumpning af hypocampus i hjernen, hvilket giver demenslignende symptomer, som hukommelsessvigt, mental forvirring og depression. Neurologiske undersøgelser har desuden vist, at kronisk stresstilstand giver sygdomsfremkaldende ubalancer i det autonome nervesystem, i de regulerende neurofysiologiske processer og i hormonsystemet (Scaer 2001). Disse ubalancer kan foruden hjerte-kar sygdomme medfører, sukkersyge, mavelidelser og kroniske, ubehandlelige smertetilstande. WHO forudser, at stress og udbrændthed om få år vil blive en folkesygdom, og at stressfremkaldt depression om nogle år vil være den mest udbredte lidelse næst efter hjertesygdomme.
Effektivisering, som betyder at færre skal klare flere arbejdsopgaver på kortere tid, tillige med strukturomlægninger og ændringer i udførelsen og organiseringen af arbejdet og arbejdsgangene, kravet om et stadigt større udbud og produktudvikling af varer og ydelser, betyder at medarbejdere på virksomheder og indenfor den offentlige forvaltning og undervisning ikke blot stilles overfor et stigende arbejdspres, men også at der hele tiden er krav om at omstille sig til nye opgaver og indøve nye færdigheder, nye arbejdsgange, nye former for samarbejdsrelationer, og det i en hastighedstakst der gør, at man aldrig helt når at blive tilstrækkelig fortrolig med arbejdsopgaverne og deres udførelse, før man skal skifte til nye arbejdsopgaver, der kræver indlæring af nye færdigheder etc…- hvis der er tid til det (Sennett 1998) ¹. Konsekvensen er, at det forhøjede stressniveau hindrer en i at udføre arbejdet på en fagligt forsvarlig måde, og at de mange skift ikke giver mulighed for at integrere indlæringen af nye færdigheder. Endelig kræves der i stigende omfang, at man kan håndtere mange forskellige arbejdsopgaver på samme tid.
Det stigende antal stressoverbelastede og udbrændte viser med al tydelighed at mennesker udpines til at yde mere, end de har naturlig kapacitet til. Det er her vigtigt at lægge mærke til, at det ikke er "svage" medarbejdere, der sygeliggøres fysisk og psykisk, men i høj grad velkvalificerede, ansvarsbevidste og aktive medarbejdere, der er interesserede i deres arbejde og arbejdsplads, og som er villige til at gøre en ekstra indsats for at klare arbejdsopgaverne, og som er bevidste om, at de opgaver de evt. ikke løser, vil komme til at påhvile deres kolleger, der er lige så arbejdspressede, som de selv er.
Det hører ikke til den dygtige og ansvarsbevidste medarbejders selvbillede, at han eller hun ikke kan klare sine arbejdsforpligtelser på kvalificeret vis, eller at det er muligt at sige fra overfor en ekstra og måske urimelig arbejdsbyrde. Dette bidrager til, at medarbejderen i stigende grad overhører og undertrykker sine egne signaler om, at grænsen til den naturlige arbejdskapacitet er i færd med at blive overskredet, samtidig med at der sker en delvis benægten af at arbejdets kvalitet og udførelse faktisk forringes. Dette understøttes på sin side af arbejdspladsens krav om, at arbejdet skal gøres med en undernormeret arbejdsstyrke, og at det er nødvendigt at slække på kvaliteten af arbejdet, så det krævede antal opgaver kan udføres inden for den satte tidsramme (Tynell 2002) ².
I de private virksomheder begrundes der med vigtigheden af at der skabes produktudvikling og værdiforøgelse af hensyn til konkurrenceevnen, og i de offentlige virksomheder gøres det statslige tilskud i stigende omfang betinget af, at politisk bestemte tiltag og målsætninger gennemføres efter en fra centralt hold anvist tidsplan. Da medarbejderen er afhængig af sit arbejde for at opretholde livet, og da arbejdspladsens overlevelse angiveligt er afhængig at en stadigt større produktion af varer eller ydelser, vil han eller hun i dobbelt forstand opleve det (livs)nødvendige i at undertrykke advarslerne om, at der sker en fysisk og psykisk stressoverbelastning. Hertil kommer at medarbejderen tillige må give køb på og undertrykke kontakten med de kvaliteter og ressourcer, der gør det muligt at udføre arbejdet fagligt forsvarligt og kvalificeret.
Den forjagede medarbejder føler sig i stigende grad desillusioneret, utilstrækkelig, utilfreds og irritabel, hvilket spreder sig til andre medarbejdere, der er ligeså belastede og sårbare. Det stadigt dårligere arbejdsmiljø, hvor mistænkeliggørelse, misforståelser og proportionsforvridning udgør en yderligere belastning, fører ikke sjældent til mobning og til psykisk og fysisk isolation.
Fravalget af kontakten med væsentlige kvaliteter og ressourcer og med nedtoningen af den nærværende tilstedeværen i arbejdet, har ikke blot konsekvenser for kvaliteten, glæden og tilfredsstillelsen ved arbejdet, men også for muligheden for at kunne modnes og udvikles som menneske i den fase af livet, hvor arbejdet udgør en væsentlig del af tilværelsen. Hvilke konsekvenser det har for personlighedsudviklingen for mennesker, der bliver voksne i vort samfundssystem, vil jeg vende tilbage til senere i artiklen.
_________________
¹ Ifølge Dzogchen, der er kvintessensen af buddhistisk filosofi, opereres der med de tre tider: fortid, nutid og fremtid, og den fjerde tid, der er disses samtidighed i det kontemplative nu, og som kaldes tidens essens.
² Sennett viser f.eks. at virksomheder er nødt til at foretage løbende strukturforandringer, produktudvikling og virksomhedsudvidelse, for at fremstå som dynamiske og i konstant forandring og udvikling, for at tiltrække investorer, uanset at disse tiltag fører til nedlæggelse af lukrative produktionsområder, og at det i de fleste tilfælde har vist sig at resulterer i tab.