Mennesket i produktudviklingens tidsalder

VI. Hvad er der i vejen med vækst?
Grundlæggende for livsudfoldelse er vækst. I sin kvalitative betydning har vækst at gøre med det, der i sin naturlige væren udvikler sig og modnes. Vækst i sin kvantitative betydning har at gøre med udbyttet eller den tilvækst, der er resultat af væksten. Et eksempel på det kvalitative aspekt er planten, der vokser frem af et frø, og som bliver til en helt unik plante med blomster og frugt, i overensstemmelse med de egenskaber og kvaliteter, der potentielt er tilstede i frøet, mens det kvantitative aspekt har at gøre med vækstforøgelsen i form af antallet af frugter og den mulige forøgelse ved udplantning til nye planter.
   Det samfundsøkonomiske system er baseret på en væksttænkning, der ensidigt ser vækst i sit kvantitative aspekt som maksimering af udbytte eller tilvækst. Denne væksttænkning slår igennem også når der er tale om kvaliteten af menneskers livsudfoldelse, idet den enkeltes udvikling og succes hænger sammen med evnen til at præstere målelige resultater og gøre sig gældende i maksimering af udbytte, samt med størrelsen af det udbytte man i form af lønninger kan få del i, samt omfanget af forbrug.
   Mennesket, der er tilpasset vækstfilosofien må primært være orienteret mod det, der foregår udenfor sig selv og ensidigt fokuseret på at opnå resultater og goder, mens det at være tilstede i livet og lære sig selv at kende i alle aspekter på godt og ondt får uforholdsmæssigt lidt tid, rum og opmærksomhed. Ubalancen i betoningen af de kvantitative aspekter af liv og vækst på bekostning af vækst som væren i udfoldelse af værdier og kvaliteter giver mennesket en utilstrækkelig føling med vækspotentialet i sig selv og en manglende værdsættelse af at være i vækst, udfoldelse og modning.
   Til at skabe maksimering af udbytte og sikre afsætning og forbrug har man brug for mennesker, der er skolet holdningsmæssigt hertil, og som udvikler de sider af den menneskelige kapacitet, der antages at gøre dem egnede til det. Det er bl.a. i denne forbindelse, at man kan tale om at udvikle og overforbruge visse aspekter af menneskets kapacitet på bekostning af andre ligeså vigtige områder af menneskelig udfoldelse.
   Nå vi ser på uddannelsessektoren, viser der sig følgende tendenser:

• Fra centralt, politisk hold fastlægges detaljerede læseplaner og tidsplaner for indlæring af faglige færdigheder, hvilket sikrer en ensretning i undervisningen.
• Undervisningsindholdet og indlæringsmetoder rettes i stadigt højere grad mod at tilgodese, at eleverne indlærer færdigheder, der anses at være nødvendige til at sikre, at samfundets økonomiske tilvækst understøttes og forbedres.
• Undervisningsinstitutioner underkastes krav om stadig udvidelse af undervisningsudbudene af færdighedsfagene og får samtidigt påbud om reduktion af ressourceforbrug til undervisningen.
• Der sker i stigende grad en kvantificerende evaluering af undervisningsresultater. Ydermere gøres disse offentligt tilgængelige, således at de institutioner eller afdelinger, der kan opvise de bedste resultater, står sig bedst i konkurrencen med andre institutioner, hvorved de tiltrækker flere elever, hvilket på sin side udløser større offentlige tilskud.
• Indførelsen af metoder fra moderne management helt ned i skolens yngste klasser sikrer en løbende styring, kontrol og evaluering af undervisningen og de enkelte elevers indlæringsresultater. Eleverne medinddrages i evalueringen af deres eget indlæringsniveau, hvorved det bliver klart, hvad de mangler for at leve op til de i forvejen fastsatte indlæringsmål på det pågældende tidspunkt. Eleven og lærere udfærdiger løbende kontrakt, der forpligter eleven til at arbejde for at opfylde fremtidige mål indenfor en aftalt tidsramme.

De fagområder, der er centrale for elevernes udvikling og vækst som mennesker, er af flere grunde i fare for at blive nedprioriteret i skolerne - dels fordi der kræves en udvidelse af timetallet i færdighedsfagene, uden at der sker forøgelse af ressourcer, dels fordi skolerne er tvunget til på egne og elevernes vegne at kunne udvise optimale resultater inden for disse fag. Denne overvågning, tilpasning og kontrol af undervisningen af børn og unge, med den dominerende vægt lagt på indlæringen og træning af færdigheder, der angiveligt vil gøre dem til effektive producenter i den fremtidige samfundsøkonomiske vækst og udbyttemaksimering, tenderer for mig at se mod den form for produktudvikling af mennesker, der i dag finder sted på erhvervsvirksomheder, der ledes efter principper udviklet inden for moderne management.
   Denne ensidige satsning på indlæring og udvikling af færdigheder på bekostning af de kvalitative aspekter af menneskelig vækst og modning medfører som tidligere beskrevet en overbelastning og mangelfuld udvikling af det menneskelige potentiale. Følgerne heraf er ligeså alarmerende for mennesker, som vækstsamfundets overforbrug og misligholdelse af jorden og dens ressourcer: produktions skabt misvækst og udryddelse af arter, katastrofale følger for økosystemet og klimaforholdene, og misbruget og effektivisering af husdyrs evne til at producere kød og at reproducere sig, der fremkalder sygdom og død for dyr og mennesker.
   Spørgsmålet er, hvad der er så tillokkende ved at være i besiddelse af magt og midler til at skabe vækst, produktudvikling og profitmaksimering, og hvordan der opstår en mental blindhed, der gør det muligt at tilsidesætte den ufatteligt høje pris det har for jorden og alt liv, der vokser og udfolder sig her.

Udgivelser / forfatterskab